
Grundfos NoNOx A/S og den største kinesiske motorproducent Guangxi Yuchai Machinery Company Limited har indgået en millionaftale, som sikrer at Grundfos skal levere virksomhedens urea doserings teknologi til ca. 500 busser som indsættes i OL byen Beijing i 2008.
Vejen er banet for at en stor del af de busser, der transporterer folk i Beijing lever op til strenge krav til udstødningsgasser fra dieselmotorer. Grundfos bidrager dermed til at forbedre levevilkårene i millionbyen.”Aftalen er meget betydningsfuld for både Grundfos og kinesiske Yuchai. Ordren er en klar indikation af, at miljøteknologi har et stort markedspotentiale i Kina. Det samlede marked for dieselmotorer i Kina er større end USA og Europa tilsammen”, fortæller Morten Winther fra Grundfos NoNOx A/S.
To år før tid
Beijing indfører i 2008 Euro 4 emissions standarden for tunge dieselkøretøjer hvilket er to år før tid i forhold til resten af Kina. Det betyder, at Guangxi Yuchai Machinery Company Limited, bliver den første kinesiske motorproducent som efterlever Euro 4 emissionsgrænsen. Chefen for Guangxi Yuchai Machinery Company Limited Euro 4 udviklingsprogram Dr. Li udtaler, at samarbejdet med Grundfos har givet Yuchai et teknologiforspring på markedet. Han forventer, at Yuchai, med dette initiativ, kan vise lovgiverne i Kina at de Kinesiske virksomheder, baseret på Europæisk teknologi og partnerskaber, har alle muligheder for at bidrage til reduktion af CO2 og NOx emission.