Efter forestillinger i Riga, Berlin og Milano er det nu danskernes tur til at opleve det omrejsende ”innovationscirkus”. Innovation C.I.R.C.U.S. besøger Danmarks Tekniske Universitet den 3.-7. december.
Innovation C.I.R.C.U.S. er et fælleseuropæisk projekt, der har til formål at gøre os lidt klogere på, hvad det er, der gør mennesker innovative.
En hel uge med innovation
"I fem dage stiller vi skarpt på forskellige aspekter af innovation. Vi tror, at alle - uanset alder og profession - kan blive klogere på, hvad der gør os innovative. Så jeg vil opfordre alle, der er optaget af innovation til at kigge indenfor," siger kontorchef Annette Borchsenius, Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Læring og underholdning går hånd i hånd. I ugens løb kan man f.eks. deltage i forskellige workshops eller høre en række store virksomheder fortælle, hvordan de konkret arbejder med innovation.
Program og tilmelding via www.innovationcircus.nu. Det er gratis at deltage alle dage undtagen onsdag.
Innovationcup 2007
Innovationsugen indledes med uddelingen af årets innovationspriser. De unge skoleelever dyster inden for kategorierne samfunds-, bruger- og produktinnovation. Og kreativiteten blandt de nominerede projekter i Innovationcup 2007 er stor.
"Blandt projekterne er f.eks. en armstøtte til kørestolsbrugere, en ny type tøjklemme, en sikkerhedssele til børn med børnesikring og en pære, som giver et særligt lys. Det viser mangfoldigheden i unge menneskers innovationsevne," fortæller kontorchef Annette Borchsenius.
Efter prisuddelingen vil repræsentanter fra bl.a. gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Mandag Morgen drøfte, hvordan skoler og gymnasier kan blive bedre "rugekasser"fremtidens innovatører.
Næste dag, tirsdag den 4. december, viser udstillere fra Danmark, Sverige og resten af Europa, hvordan de arbejder med innovation.
Onsdag den 5. december kan man bl.a. opleve Grundfos A/S, Danfoss Universe Impact og Siemens AG fortælle, hvordan innovation kan føre til nye produkter.
Torsdag vil antropologerne.com bl.a. lede workshops og præsentere videointerviews med forskellige mennesker, der giver deres svar på følgende spørgsmål: Hvad er innovation? Hvordan ser den ud? Hvem taler om den? Hvorfor er innovation så populært for tiden? Og hvordan har den det i Øresundsregionen?
Ugen slutter med at tage pulsen på innovationen i den offentlige sektor.
Kilde Pressemeddelelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Tilpasset søgning
28.11.2007
27.11.2007
Grundfos får produktpris for innovativt renseanlæg

Grundfos BioBooster har modtaget Ingeniørens Danish Product Award’s kategoripris i kategorien Energi og miljø for sit kompakte fleksible og effektive renseanlæg, der repræsenterer en helt ny måde at tænke spildevandsrensning på, da det renser spildevandet ved kilden i stedet for i centrale renseanlæg. Samtidig forbedrer det mulighederne for at udnytte gødningsværdien og biogas-potentialet i det genererede slam.
Anlægget anvendes til at forrense spildevand – typisk fra mejerier og læskedriksproducenter – inden det ledes ud i kloakken. Det er allerede solgt til flere mejerier i Danmark og i udlandet.
Begrundelsen for tildelingen af prisen fremgår af dommernes udtalelser:
”Indtil nu har rensning af spildevand hovedsagelig været en opgave for bygge- og anlægsbranchen. Hver gang har det krævet et større, statisk anlæg stablet på benene. Nu har Grundfos overført al den nødvendige teknologi til et industrielt produkt, pakket hele processen i en container, så rensningsanlægget bliver en komponent ligesom for eksempel et nødstrømsanlæg. Produktet har krævet ny teknik, der kombinerer mekanisk og biologisk behandling, og går formentlig en meget stor fremtid i møde. Derfor får Grundfos Biobooster Danish Product Award’s kategoripris i kategorien Energi og miljø.”
Fra den nye forretningsenhed i Grundfos-koncernen forklarer teknisk direktør Søren Nøhr Bak, at Grundfos BioBooster er ekstremt kompakt, fleksibelt og effektivt, og at det leveres til kunden, installeret i 20 fods-containere. Derfor er det også enkelt og hurtigt at flytte eller udbygge med flere containere i takt med virksomhedens skiftende behov.
Søren Nøhr Bak understreger, at specielt mellemstore virksomheder kan have glæde af anlægget.
»BioBooster eliminerer risikoen for fejlinvestering, fordi vores anlæg kan omstilles præcist til den udledning, virksomheden har,« siger han.
Grundfos BioBooster bygger på innovativ teknologi. Spildevandet pumpes gennem et avanceret disksystem, bygget op af et stort antal tætsiddende roterende skiver, som er i stand til at holde sig selv fri for overskydende biofilm og dermed bevare anlæggets effektivitet. Helt nye rensningsmetoder med bl.a. ilt under tryk gør anlægget så effektivt, at det på timer kan rense samme mængde spildevand, som traditionelle teknologier ville være flere dage om.

Kilde: pressemeddelelse fra Grundfos
01.11.2007
Videnrådgiverne

Viden er en af Danmarks vigtigste varer både på det nationale og globale marked i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at videnserhverv kommer i fokus, når det gælder udvikling, rammevilkår og konkurrenceevne. Dansk Industri sætter fokus på videnrådgivere og opretter et særligt Branchefællesskab for Videnrådgivere. Formålet er at sikre videnrådgivere en fælles platform, der kan styrke branchen og sikre den større gennemslagskraft.
Branchefælleskabet for videnrådgivere (BV) er samlingspunkt for ca. 400 virksomheder, der yder forskellige former for viden- og teknologirådgivning. Branchen repræsenterer en omsætning på mere en 120 mia. kr. BV sikrer fokus på den vækst, værdiskabelse og nytteværdi, som professionel videnrådgivning bidrager med i virksomheder og i samfundet.
Kilde: DI og BV
Abonner på:
Opslag (Atom)