Økonomi- og Erhvervsministeriet har i rapporten ”Innovation i Danmark” for første gang analyseret økonomiske fordele ved at arbejde systematisk med at afdække brugernes behov omkring innovation – såkaldt brugerdreven innovation. Samtidigt ses på effekterne ved at åbne sig for andres viden fx igennem innovationspartnerskaber med andre virksomheder – såkaldt åben innovation.
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen:
Det er endnu kun en mindre del af danske virksomheder, der anvender brugerdreven innovation og som åbner deres innovationsprocesser for ekstern viden og samarbejde. I en global verden kan danske virksomheder styrke deres konkurrenceevne ved at gå nye veje i deres innovationsprocesser. Det er blandt andet det brugerdreven og åben innovation handler om.
Rapporten giver os et solidt grundlag at arbejde videre med at styrke rammerne for en række nye innovationsformer, der bliver stadig vigtigere for danske virksomheder. Og den er dermed et vigtigt input i regeringens arbejde med en ny virksomhedsrettet innovationsstrategi, der forventes at være klar medio 2009.
Regeringen har igangsat arbejdet med en virksomhedsrettet innovationsstrategi med særlig fokus på at forbedre rammevilkårene for virksomheders innovationsaktiviteter gennem øget rettighedsbeskyttelse samt mere viden om nye innovationsformer. Strategien skal bl.a. sikre en bedre koordinering af den virksomhedsrettede innovationspolitik med henblik på at sikre sammenhæng mellem erhvervslivets fremadrettede behov og det eksisterende innovationssystem.
Kilde: Pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet
Tilpasset søgning
27.11.2008
17.11.2008
Bedre miljø gennem produktudvikling
Ny guide fra Miljøministeriet og DI
Virksomheder har store muligheder for at skabe nye forretninger, hvis miljøpåvirkninger fra produkter og services tænkes ind i designfasen.
Den nye guide giver inspiration og anviser en trinvis metode til at tænke positive miljøeffekter ind i virksomhedernes design og produktudvikling.

Guiden dækker følgende hovedpunkter:
- Få overblik over produkternes miljøeffekter
- Indblik i vigtige detaljer om produktets miljøeffekter, dets brug og brugere
- Løsninger og koncepter der skaber mere miljørigtige produkter
- Forslag til aktiviteter, som skal tages med i virksomhedens strategi
- Samarbejde mellem funktioner i virksomheden
Guiden er bygget op som en Syv-trins model, der hjælper til at tydeliggøre virksomhedens muligheder for at skabe synergi mellem miljø og forretningsskabelse. Guiden henvender sig til produktudviklere, som ønsker at bygge miljøtænkning ind i udviklingsforløbet, men også miljømedarbejdere, designere og andre kan have glæde af at læse den.
Kilde: Nyhedsbrev fra DI
Produktprisen 2009
I april 2009 uddeler Nyhedsmagasinet Ingeniøren for 10. gang Danmarks mest prestigefulde teknologipris – Produktprisen 2009.
Produktprisen skal anspore alle der arbejder med produktudvikling i virksomheder i Danmark til at udvikle de bedste produkter baseret på teknologi til et globalt marked.
Kriterier for deltagelse:
Produktet skal i design eller anvendelse tilbyde afgørende teknologisk nyhedsværdi og/eller bygge på markant teknologisk kunnen. Produktet skal på afgørende punkter være udviklet i Danmark. Produktet skal være lanceret på markedet mellem 2. september 2007 og 31. december 2008.
Der kåres en samlet vinder samt en vinder af hver af følgende 8 kategorier:

- Elektronik
- Produktion/maskiner/transport
- IT
- Sundhed/medico/fødevarer
- Bioteknologi
- Produkter rettet til slutbrugere
- Energi og miljø
- Byggeri
Abonner på:
Opslag (Atom)