Tilpasset søgning

23.09.2009

Debatside om innovation

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har åbnet en debatside på nettet, hvor alle har mulighed for at give rådet gode ideer til at forbedre dansk innovationspolitik.

På siden www.InnovationDanmark.dk er der mulighed for:
  • • At nominere eksempler på gode, innovative forslag til innovationspolitikken (enten egne eller andres)
  • At debattere andres eksempler på gode, innovative løsninger
  • At finde publikationer og viden om innovation
  • At følge med i aktuelle arrangementer eller konferencer afholdt af RTI

Rådet for Teknologi og Innovation følger løbende med i forslag og kommentarer.

Kilde: nyhedsbrev fra Teknologiportalen

02.09.2009

Videnkupon - Støtte til udviklingsprojekter

Videnkupon er en støtteordning fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Formålet er at skabe udvikling og innovation i danske virksomheder.

Ordningen er målrettet små og mellemstore virksomheder (max. 250 ansatte). Der kan søges støtte på op til 100.000 kr. til indkøb af viden til konkrete udviklingsprojekter.

Videnkupon for efteråret 2009 kan søges i perioden 1. september til 1. oktober.

Kontakt Teknologisk Partnerskab på tlf.: 7220 1455 eller mail: tpinfo@teknologisk.dk for nærmere oplysninger