Fremkomsten af anden og tredie generations intelligente servicerobotter uden for laboratorier har været spået gentagne gange igennem de sidste år.
På trods af det, ser vi stadig ikke rigtig intelligente servicerobotter i hverken hjemmet, på arbejdspladsen eller i shoppingcentre.
Årsagen er formodentlig at pålidelig drift i et dynamisk og ukendt miljø er en kæmpe udfordring.
AGV
Transport af materiale på fabrikker, lagerbygninger, sygehuse og lignende med Automated Guided Vehicles (AGV) har været kendt i flere år. AGV'er er mobile robotplatforme specielt designet til opgaver som levering og udskiftning af containere med materialer, læsning af paller i lastvogne, aflevering af beskidt sengetøj til vaskerier på hospitaler. Men dette sker primært i et kendt og ikke specielt dynamisk miljø. Der er ingen tvivl om at udviklingen går stærkt og inden for nogle få år vil vi sikkert se mere intilligente AGV'er som kan klare helt specifikke serviceopgaver.
Plæneklipper robotter
Her er der tale om et "ukendt miljø" med forhindringer i form af ting der placeres på plænen, legetøj, børn, hunde, muldvarpeskud og meget andet. Teknologien er i dag så udviklet at der findes gode produkter der virker i praksis, se f.eks. nedenstående:
Robotten på videoen forhandles i Danmark af Toprobot.
Tilpasset søgning
07.09.2012
06.06.2012
Fordobling af private investeringer i innovative virksomheder
65 nye innovative virksomheder så dagens lys i 2011 takket være risikovillig kapital fra innovationsmiljøerne. Samtidig lykkedes det at rejse næsten 900 millioner kroner fra private investorer. Det er næsten det dobbelte af niveauet fra de seneste tre år.
Innovationsmiljøerne hjælper nye innovative virksomheder til verden ved at tilføre klog og risikovillig kapital i samspil med private investorer. Nye tal fra Styrelsen for Forskning og Innovation viser, at det i 2011 gik fremad med at lokke private ventureinvestorer ud af busken.
”De nye tal peger på, at innovationsmiljøerne investerer i forretningsideer, som også private investorer finder lovende. At det er lykkedes at tiltrække et beløb på højde med rekordårene før finanskrisen, er både overraskende og glædeligt. Det indikerer, at investorerne er begyndt at røre på sig igen. Der er dog lang vej endnu, før vi kan tale om normale tilstande”, siger Conni Simonsen, formand for Rådet for Teknologi og Innovation.
”Takket være midler fra globaliseringspuljen har det på trods af et svært kapitalmarked været muligt for innovationsmiljøerne at søsætte et rekordstort antal nye virksomheder i 2010 og 2011. Disse virksomheder er stadig unge og vil have behov for opfølgende kapital. Derfor er der brug for at fastholde et øget bevillingsniveau for innovationsmiljøerne også i de nærmeste år”, udtaler Conni Simonsen.
Ved udgangen af 2011 var innovationsmiljøerne økonomisk engagerede i knap 320 unge innovative virksomheder i form af risikovillige lån eller kapitalindskud. Omkring en tredjedel af disse virksomheder havde udspring i universiteter eller andre videninstitutioner.
Kilde: Pressemeddelelse fra Styrelsen for Forskning og Innovation
Innovationsmiljøerne hjælper nye innovative virksomheder til verden ved at tilføre klog og risikovillig kapital i samspil med private investorer. Nye tal fra Styrelsen for Forskning og Innovation viser, at det i 2011 gik fremad med at lokke private ventureinvestorer ud af busken.
”De nye tal peger på, at innovationsmiljøerne investerer i forretningsideer, som også private investorer finder lovende. At det er lykkedes at tiltrække et beløb på højde med rekordårene før finanskrisen, er både overraskende og glædeligt. Det indikerer, at investorerne er begyndt at røre på sig igen. Der er dog lang vej endnu, før vi kan tale om normale tilstande”, siger Conni Simonsen, formand for Rådet for Teknologi og Innovation.
”Takket være midler fra globaliseringspuljen har det på trods af et svært kapitalmarked været muligt for innovationsmiljøerne at søsætte et rekordstort antal nye virksomheder i 2010 og 2011. Disse virksomheder er stadig unge og vil have behov for opfølgende kapital. Derfor er der brug for at fastholde et øget bevillingsniveau for innovationsmiljøerne også i de nærmeste år”, udtaler Conni Simonsen.
Ved udgangen af 2011 var innovationsmiljøerne økonomisk engagerede i knap 320 unge innovative virksomheder i form af risikovillige lån eller kapitalindskud. Omkring en tredjedel af disse virksomheder havde udspring i universiteter eller andre videninstitutioner.
Kilde: Pressemeddelelse fra Styrelsen for Forskning og Innovation
16.12.2011
Dialogværktøj til Innovation
Fornyelse og innovation handler ikke bare om at finde på nye produkter og teknologier.
I en ny inspirationsfolder, som du kan finde på Startvækst, kan du læse om, hvordan det at få gode idéer til fornyelse og innovation rent faktisk kan sættes i system.
Hent inspirationsfolderen på Startvækst.dk (pdf)
Kilde: Nyhedsbrev fra StartVækst
I en ny inspirationsfolder, som du kan finde på Startvækst, kan du læse om, hvordan det at få gode idéer til fornyelse og innovation rent faktisk kan sættes i system.
Hent inspirationsfolderen på Startvækst.dk (pdf)
Kilde: Nyhedsbrev fra StartVækst
02.11.2011
Sådan håndteres luftforurening i skibsfarten
På temadagen "Reduktion af NOx og svovl - Sådan håndterer vi luftforurening i skibsfarten" kan du blive klogere på de udfordringer, som skærpede krav til lovforurening giver.
IMOs skærpede krav til forurening fra skibe giver en række udfordringer. Emissionen skal ned og der skal findes nye teknologiske løsninger, der kan bidrage til at gøre skibsfarten renere. Det gælder specielt for skibe, der sejler i de særligt udpegede kystnære ’emissions-kontrol’ områder (ECA).
En bred vifte af aktører - rederne, motorfabrikanter, myndigheder, test- og kontrolorganer - sætter fokus på udfordringer og krav og præsenterer løsningsmodeller.
Konferencen afholdes: Tirsdag d. 22. november 2011, kl. 10.00-15.30 i Rederiforeningen Amaligade 331256 København K.
Læs mere her
Kilde: Nyhedsbrev fra Teknologiportalen
IMOs skærpede krav til forurening fra skibe giver en række udfordringer. Emissionen skal ned og der skal findes nye teknologiske løsninger, der kan bidrage til at gøre skibsfarten renere. Det gælder specielt for skibe, der sejler i de særligt udpegede kystnære ’emissions-kontrol’ områder (ECA).
En bred vifte af aktører - rederne, motorfabrikanter, myndigheder, test- og kontrolorganer - sætter fokus på udfordringer og krav og præsenterer løsningsmodeller.
Konferencen afholdes: Tirsdag d. 22. november 2011, kl. 10.00-15.30 i Rederiforeningen Amaligade 331256 København K.
Læs mere her
Kilde: Nyhedsbrev fra Teknologiportalen
12.08.2011
Udviklingsingeniør til banebrydende miljøteknologiske systemer
Udviklingsingeniør til banebrydende miljøteknologiske systemer.
BLUNOX SCR Systemer – Røggas rensning for et rent miljø
Abonner på:
Opslag (Atom)