Det Strategiske Forskningsråd giver midler til spændende projekt vedrørende innovation
Der oprettes blandt andet et forskningscenter for brugerdreven innovation. Centeret samler seks universitetsdiscipliner, en teatergruppe og en række virksomheder – fra små iværksættere til store internationale selskaber – i udviklingen af en ny tilgang til brugerdreven innovation, som går under betegnelsen ’deltagerdreven innovation’.
Forskningscenteret vil gøre op med en snæver opfattelse af ‘brugere’ og udvide værdikæde-begrebet til at omfatte netværk bestående af mange aktører.
Forskningscenterets tværfaglige forskning fokuserer på, hvordan almindelige mennesker udvikler nyt, og hvordan virksomheder skaber samarbejde med brugere og andre aktører om innovation af produkter, serviceydelser og alle de følgeaktiviteter, det indebærer for virksomhederne. Parallelt med dette vil forskerne udvikle nye metoder, der kan støtte mennesker i at deltage i innovationsprocesser – deres egne eller sammen med virksomheder.
Der er derudover tilknyttet meget anerkendte internationale forskere inden for området til forskningscenteret.
Forskningscenteret vil blive etableret på på Syddansk Universitet.
Titel: The Participatory Dynamics of User-driven Innovation (Participatory Innovation).
Projektleder: Professor Jacob Buur, Syddansk Universitet.
Samarbejdspartnere: Syddansk Universitet, Dacapo Teatret, Intel, Pitney Bowes, Novo Nordisk, ReD Associates, Philips Research, Danfoss, Oticon, Focon, Syddanske Forskerparker, Mechatronics Cluster of Southern Denmark mv.
Bevilling: 21,5 mio. kr. derudover finansierer parterne selv cirka 36 mio. kr., så det samlede beløb bliver cirka 58 mio. kr.
Periode: 2008 – 2013.
Kilde: Pressemeddelelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen